Kildeændring for servicen CVR Online er gennemført

I nat gennemgik servicen CVR Online en kildeændring i forbindelse med release SP2018-10 på Serviceplatformen

I forbindelse med nattens opdatering på serviceplatformen gennemgik servicen CVR Online en kildeændring.

Kildeændringen har indledningsvist følgende betydning for anvenderne:

  • CVR Online i eksternt testmiljø vil ikke være tilgængelig. Dette skyldes at datakilden (CVR på Datafordeleren) er i gang med en genindlæsning af data i deres testmiljø. Dette er sket uden varsel. Servicen åbnes igen så snart datakilden igen leverer data.
     
  • CVR Online i produktion kan i visse tilfælde returnere tomme svar, fordi der hos datakilden (CVR på Datafordeleren) optræder diskrepans på visse historiske data i forhold til CVR-registreret hos Erhvervsstyrelsen (ERST). Det har endnu ikke været muligt for datakilden at få et præcist overblik over omfanget. Det oplyses, at problemet løses hurtigst muligt efter genindlæsning af data i testmiljø.

I KDI følger vi naturligvis udviklingen tæt, og informerer, når vi har ny information.

Ønsker du at opsøge yderligere information om ovennævnte henvises Support hos Datafordeler eller Helpdesk på Serviceplatformen.